ÅRETS MANDLIGE TALENT 2014/2015

I forbindelse med kampen KIF Kolding København og Skjern Håndbold kårede Håndbold Spiller Foreningen i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter og Job4player – vindertyper til erhvervslivet – Årets Mandlige Talent 2014/2015.

Det er spillerne fra Herre Ligaen, herrernes 1. division samt de udlandsprofessionelle, der har stemt på, hvem de mener, der har gjort sig fortjent til at blive Årets Mandlige Talent 2014/2015.

Årets Mandlige Talent 2014/2015 blev Sebastian Frandsen, Ribe-Esbjerg HH. Sebastian Frandsen fik 47% % af stemmerne.

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Sebastian tillykke med den fine titel.