BLOG: Svensson om knuste drømme

Peter Svensson er blot en af mange, som er blevet tvunget til at stoppe den professionelle elitesportskarriere før ønsket. I følgende blog fra nytihaandbold.dk fortæller han sin historie om at skabe en ny identitet igennem uddannelse.

Pressemeddelelse, 29/4-2011

Se artikel her.

Jeg er blevet spurgt gentagne gange om, hvordan det har været at stoppe karrieren. Hvad føler du, hvad går gennem hovedet på dig? Umiddelbart ikke nogle spørgsmål, der virker særligt svære at forholde sig til, men som dog kræver en del større tankevirksomhed og refleksion.
 
Det ”hårdeste” spørgsmål jeg har fået omkring det at stoppe karrieren, længe før jeg selv ønskede det, fik jeg for ganske kort tid siden. Hvordan var det at gå fra landsholdbobler til karrierestop?
 
Livet er paradoksalt og foranderligt. Så hvis jeg med et ord skal besvare spørgsmålet, så er det forfærdeligt. Det er jo drømme, der er knust, det er ambitioner, der er uforløst, og det er en længsel efter at tage læderkuglen, hamre den i mål, og opleve den glæde og jubel, som man modtager fra publikum. Det er en trang til at komme af med den ugentlige opsparede frustration på en eller anden modstander, som nok har det på samme måde, og som derfor giver det fantastisk fysiske aspekt i vores sport.
 
Jeg følte mig helt tom indeni, da jeg fik lægernes og fysioterapeuternes dom, og selvom der altid er en mulighed for at komme tilbage, så var det for mig en afvejning af risikoen kontra alt det, jeg fik fra håndbold.
 
Så når alt det ovenstående er sagt, så blev det essentielle for mig, at jeg gerne ville have mig et funktionelt liv efter håndbolden, hvor jeg ikke skulle rulle ud af sengen hver morgen, og hvor jeg kunne være smertefri. Langt hen af vejen i hvert fald. Der skulle være en fornuft med det hele, og mit valg blev hjulpet på vej af, at jeg var i gang med en uddannelse, så jeg faldt ikke bare tilbage i et tomt hul, hvor jeg lige pludselig skulle genopfinde mig selv. Jeg snakkede en del med vores fysioterapeut Lisa Thomey, som efterhånden havde fået mig igennem gud ved hvor mange problemer, og så var det meget vigtigt, at min rådgiver Claus Flensborg i situationen tog fuldstændig hånd om det hele og hjalp mig igennem alt det praktiske, som pludselig skal på plads med klubben.
 
Det sværeste, der sådan lige lå i det, når valget egentlig lå lidt lige for, var de økonomiske aspekter. At gå fra at være fuldtidsprofessionel til at skulle på SU er to helt forskellige verdener, og det er klart, at selvom klubben er behjælpelig, så har de en interesse i at slippe så billigt som muligt. Da jeg ikke var interesseret i at være låst bare for at hive en god hyre, så måtte det blive et kompromis, og det er jo noget, man skal gøre op med sig selv.
 
Det er vel egentlig det værste ved at stoppe. Det er forbundet med en hvis usikkerhed, og du går fra en verden, hvor alt er lagt i faste rammer, og hvor klubben stort set gør alt for dig. Lige fra at betale ens regninger, til at skaffe bil, telefon, lejlighed og sørge for, at du kan præstere optimalt. Det er jo dejligt nemt og bekvemt.
 
Men derefter finder du pludselig også ud af, hvor meget tid du har brugt på din sport, og hvor meget tid du lige pludselig har til en masse andet. Venner og familie som man har prioriteret som nummer 3 eller 4 i rækkefølgen, og det er med til at fylde det tomrum ud, som langt de fleste går og frygter. Der åbner sig en helt ny verden, som tager over, og der hvor jeg står i dag, så er den ikke så slem. Vi er vel konkurrencemennesker, så vi kaster bare vores lidenskab på en eller anden ambition og forsøger derefter at gå benhårdt efter det.
 
Det hjælper dog at have gjort sig nogle tanker om og måske allerede undervejs tage nogle skridt mod det liv, som altid følger efter en sportskarriere. Det har i hvert fald hjulpet mig en del, med at komme lettere over de knuste drømme, ambitioner og længsler.