BSV-profil som praktikant i Spar Nord på fleksible vilkår

Håndboldspiller i BSV, Simon Kristiansen, eftersøgte en praktikplads på fleksible vilkår, så håndbolden ikke skulle nedprioriteres. Et ønske man valgte at imødekomme i Spar Nord.

Pressemeddelelse, 1/10-2012

Midtjyllands Avis (MJA.dk) bragte lørdag d. 15. september 2012 en online artikel omkring håndboldspiller Simon Kristiansen, der til dagligt læser finansøkonom. Artiklen omhandler baggrunden for Simons uddannelsesvalg, og hvordan Spar Nord trådte til da Simon manglede en praktikplads der kunne imødekomme hans behov. Aftalen er kommet i stand som følge af Job4players samarbejde med Spar Nord.

Udpluk fra artiklen:

Hos Spar Nord var det filialdirektør Steen Kahr Rasmussen, der tog beslutningen om at ansætte Simon Kristiansen som praktikant på fleksible vilkår.

- Som pengeinstitut ser vi det som en samfundsmæssig opgave at være med til at uddanne unge mennesker. Simons situation var dog lidt anderledes, når det handler om arbejdstider. Det tog vi en grundig snak om, og ud fra hans træningstider har vi sammensat et forløb hos os, så han kommer rundt og arbejder med de forskellige områder, siger Steen Kahr Rasmussen.

Læs hele artiklen her.