Camilla Andersen i Hall of Fame

Camilla Andersen er det nyeste medlem af dansk sports Hall of Fame, og bliver dermed den tredje håndboldspiller, der modtager hæderen.

Nyhed, 9/1-2012

Tidligere er Knud Lundberg og Anja Andersen blevet optaget i det fornemme selskab.

Camilla Andersen er det nyeste medlem af dansk sports Hall of Fame, og bliver dermed den tredje håndboldspiller, der modtager hæderen. Tidligere er Knud Lundberg og Anja Andersen blevet optaget i det fornemme selskab. 

Camilla Andersen var i 1990'erne en af de største profiler på det succesfulde landshold, der fik kælenavnet "De Jernhårde Ladies". Camilla Andersen har spillet 194 kampe og scoret 846 mål i den rød-hvide trøje.

Det var en stolt Camilla Andersen, der udtalte sig i forbindelse med optagelsen i Hall of Fame:
- Jeg har prøvet meget, men jeg er rigtigt stolt af den her hæder. 1000 tak til dem, der har fundet på det. Jeg ville ikke have stået her uden nogle gode holdkammerater og gode trænere.

Den nu 38-årige Camilla Andersen har to OL-guldmedaljer, to EM-guldmedaljer og én VM-guldmedalje i samlingen.

I dag er sympatiske Camilla Andersen partner i rejsebureauet Travel Sense med speciale i sportsrejser.

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Camilla Andersen tillykke med hæderen.