Dalby, Troelsen og Mazur valgt til Håndbold Spiller Foreningens bestyrelse

I forbindelse med foreningens årlige repræsentantskabsmøde i Vejle i går, blev der indvalgt tre nye medlemmer, og dermed er antallet af bestyrelsesmedlemmer forøget til ni.

Pressemeddelelse, 11/5-2012

De tre nye personer i bestyrelsen er Camilla Dalby - Randers HK, Jannick Mazur - Århus Håndbold og Trine Troelsen - FC Midtjylland. Bestyrelsen og resten af foreningen glæder sig over at kunne byde alle tre velkomne i arbejdet for at forbedre håndboldspilleres vilkår. 
 
Noget som det nyvalgte bestyrelsesmedlem Camilla Dalby genkender:
 
- Jeg ser frem til at tage en tørn i bestyrelsen, for jeg mener det er vigtigt at vi som spillere husker at tage ansvar for os selv og hinanden. Nogen gange har vi en tendens til at glemme vigtigheden af vores fagforening. Jeg vil gerne øge medlemsskaren og få budskabet ud over rampen.
 
Et andet af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer støtter op om holdningerne:
 
- Jeg glæder mig også til at arbejde for håndboldspillerne i Danmark, og til at få noget 
bestyrelseserfaring, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage med noget nytænkning og friskhed. Noget som ligger mig meget på sinde er retfærdighed. Desværre er der grelle eksempler, hvor spillere ikke 
bliver behandlet retfærdigt, og jeg vil være med til at kæmpe for øget retfærdighed for håndboldspillere i Danmark.” siger Jannick Mazur
 
Det sidste af de nye bestyrelsesmedlemmer ser ligeledes frem til arbejdet:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at gå fra en lidt passiv rolle, til at være meget mere aktiv i foreningen for at hjælpe håndboldspillerne. Jeg ser mig selv som endnu en kontakt til landsholdet, og så glæder jeg mig til at udvikle mig på det personlige plan i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Udtaler Trine Troelsen
 
Håndbold Spiller Foreningen vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til Louise Svalastog Spellerberg og Tine Mikkelsen for deres indsats i bestyrelsen.