Dur du til at være leder? - december-møder i Sportsalumni.dk

Årets 2 sidste netværksmøder i Sportsalumni.dk afvikles hos Grundfos og Dansk Erhverv med temaet: Dur jeg til at være leder?

Pressemeddelelse, 1/11-2012

Kom og få indsigt i din fremtid – evt. som leder – og få sat gang i udviklingen af dine networking kompetencer og dit personlige netværk.
 
Benyt dig evt. af en gratis prøvegang og se, hvad Sportsalumni.dk kan gøre for din fremtidige karriere – og/eller invitér andre med på en gratis prøvegang.
 
De 2 møder erstatter tidligere annoncerede møder hos henholdsvis Novo Nordisk den 8. november og Messecenter Herning den 13. november.
 
Bemærk, at vi efter mødet i København fortsætter til Årets Fodboldfest.

Netværksmøde Jylland - Bag om Grundfos

Dato: 12. december 2012 kl. 18-21
Vært: Grundfos, Bjerringbro (nærmere adresse og lokaleangivelse følger op til mødet)
Tema: Dur jeg til at være leder?
Indhold: Kom og få et indblik i, hvad det vil sige at være leder, og hvad du evt. skal være opmærksom på, hvis du en dag skulle gå den vej i din karriere. Ud over at tage os en tur bag om Grundfos giver P&S Business-Partner Grundfos Management Lasse Skovgaard os indblik i Grundfos' 5 globale leadership principles, som du jo kunne måle dig selv op mod. Vi får ligeledes input om lederskab i sportens verden. Skulle du ikke gå med en drøm om at blive leder, så mød under alle omstændigheder op for at udnytte muligheden for at styrke dit netværk og dine networking-kompetencer. 
Netværksfacilitator: Christian Hjermind
Oplægsholder: Lasse Skovgaard, HR-partner Grundfos
Tilmelding: Hurtigst muligt til kresten.blaesild@spillerforeningen.dk.

Netværksmøde hos Dansk Erhverv, København

Dato: 15. december 2012 kl. 14-17 (forud for Årets Fodbold Fest, hvor medlemmer af Sportsalumni.dk også er inviteret)
Vært: Dansk Erhverv, Børsen, 1220 København K
Tema: Dur jeg til at være leder?
Indhold: Kom og få et indblik i, hvad det vil sige at være leder, og hvad du evt. skal være opmærksom på, hvis du en dag skulle gå den vej i din karriere. Du får indblik i ledertyper og vi får input fra Dansk Erhverv og tidligere elitechef i Dansk Svømmeunion Lars Sørensen, der nu er klubdirektør i Hovedstadens Svømmeklub. Skulle du ikke gå med en drøm om at blive leder, så mød under alle omstændigheder op for at udnytte muligheden for at styrke dit netværk og dine networking-kompetencer. 
Netværksfacilitator: Christian Stadil
Oplægsholdere: Dansk Erhverv og Lars Sørensen, Klubdirektør i Hovedstadens Svømmeklub, tidl. elitechef i Dansk Svømme Union.
Fest: Efter Sportsalumni.dk-mødet fortsætter vi til Årets Fodboldfest kl. 18.00 på Hotel Crowne Plaza, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S 
Tilmelding: Hurtigst muligt til kresten.blaesild@spillerforeningen.dk.

Husk at alle er velkomne til at deltage i både Jylland og København og ikke mindst Årets Fodboldfest.

Husk at Sportsalumni.dk opererer med en gratis prøvegang, så kom og se, hvad Sportsalumni.dk kan tilbyde dig af interessant karriereinput samt udvikling af netværkskompetencer og dit personlige netværk. Invitér gerne andre med på en gratis prøvegang.

Er du ikke allerede medlem, kan du ansøge om det på http://www.sportsalumni.dk/.

Job4players CV database:

Som nuværende eller tidligere elitesportsudøver har du mulighed for at oprette dit CV i Job4players CV-database. Databasen er et unikt værktøj til at markedsføre din profil med fokus på de kompetencer, du har opnået i elitesporten, hvor du har været vant til konstant at skulle præstere, gå efter dine mål og indfri de forventninger, der er blevet stillet til dig.

Du kan oprette dit CV her: http://cv.job4player.dk/

Vi ses til input og networking!