EHF: Kvinde-EM 2014 afholdes i Kroatien og Ungarn, samt forlænges med yderligere to dage

Ifølge IHF?s hjemmeside har Det Europæiske Håndbold Forbund (EHF) vedtaget at ændre i afviklingsstrukturen ved europamesterskaberne, så det fremover vil blive afviklet parallelt med strukturen for verdensmesterskaberne.

Pressemeddelelse, 15/4-2011

EHF’s eksekutivudvalg har vedtaget, at EM i Serbien i 2012 vil blive forlænget med to dage. Dette er ensbetydende med, at der vil være en hviledag imellem semifinaler og finale, som man kender det fra verdensmesterskaberne, hvor dette har været tilfældet siden VM i Tyskland i 2007. 

En anden betydningsfuld beslutning truffet af EHF’s eksekutivudvalg er værtskabet af kvindernes europamesterskaber i 2014. Efter alle andre ansøgere havde trukket sig, stod valget mellem Kroatien/Ungarn og Tyrkiet. Her trak Kroatien/Ungarn det længste strå, og dermed finder europamesterskaberne 2014 sted i Kroatien/Ungarn i perioden 7. til 21. december 2014. 

EHF’s eksekutivudvalg har ligeledes valgt at ændre i strukturen ved de europæiske turneringer. Fra sæsonen 2012/2013 vil ’EHF Cuppen’ og ’Cup Winners' Cup’ smelte sammen til den nye turnering, ’European Cup’. 

Kvalifikationsformatet er ikke endeligt besluttet, men finalerunden med fire hold, vil blive afviklet over én weekend med ét spillested.