Har du ingen kontrakt, og vil du gerne vise dig frem til Nøvling?

HSF er ved at samle hold for herrer og damer - frist mandag 10.08.09.

Pressemeddelelse, 5/8-2009

HSF har besluttet, at hvis der er spillere, der ønsker det, så tilmelder vi et herre og et damehold til Nøvling i rækkerne for 1. divisionshold. Nøvling Turneringen har været meget venlige og tilbudt os deltagelse på favorable vilkår.

HSF betaler holdgebyret, og du skal som spiller selv stå for betaling af kr. 250, der dækker overnatning og middag lørdag aften. Vi arrangerer samtransport, hvor det er muligt. I skal dog som udgangspunkt selv dele transportudgifterne. HSF står for trænerne, hvor bl.a. Thomas Brønd og Karen Brødsgaard bliver trænere for holdene.

Hummel har været venlige at stille tøj til rådighed, og vi arbejder på at finde sponsorer, så det bliver gratis for jer spillere.

Lige nu er vi ved at få holdene på plads, og det skal ske inden tirsdag i næste uge - så skynd dig at tilmelde dig.

Vil du med på holdet:  skriv til kontakt@haandboldspiller.dk

Med venlig hilsen

Håndbold Spiller Foreningen