Herrelandsholdet har accepteret at mødes med DHF

- forudsat at spillerne får de lovede oplysninger.

Pressemeddelelse, 9/6-2009

På baggrund af de seneste udmeldinger i pressen skal vi præcisere, at herrelandsholdet har accepteret at mødes til forhandlinger med DHF  tirsdag kl. 10.00 om en ny herreaftale under den klare forudsætning, at vi inden forhandlingerne starter har modtaget indsigt i de nødvendige tal og aftaler herunder Cimberaftalen, som vi er blevet lovet.

Vi skal gentage, at herrelandsholdet er klar til at indgå en aftale indeholdende en fastholdelse af den samme rimelige andel af de indtægter, der genereres på landsholdene, som spillerne hidtil har haft.

For yderligere kommentarer kan Kasper Hvidt kontaktes

Med venlig hilsen

Håndbold Spiller Foreningen

På vegne af

Herrelandsholdet