Hjernerystelsesforeningen

Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse.

Som medlem af Håndbold Spiller Foreningen, kan du benytte dig af Hjernerystelsesforeningens rådgivningstelefon, hvis du bliver ramt af en hjernerystelse. Samtidig har Hjernerystelsesforeningen i samarbejde med Håndbold Spiller Foreningen, Spillerforeningen og DEF-sport lavet en lukket Facebook-gruppe for elitesportsudøvere. Her kan du søge råd, erfaringer og hjælp fra andre, der er ramt af hjernerystelse, eller dele dine råd og erfaringer.

Hjernerystelsesforeningens rådgivningstelefon
Ring på 42 92 77 15
Hjernerystelsesforeningen har ikke fast telefontid, så regn ikke med, at telefonen bliver taget, når du ringer. Læg i stedet en besked eller send en sms, så vil du blive ringet op, Du kan også skrive en mail til telefon@hjernerystelsesforeningen.dk med et par linjer om din problemstilling og dine kontaktinformationer, så ringer Hjernerystelsesforeningen snarest tilbage. Hjernerystelsesforeningen tilstræber at nå det inden for en uge, så hav tålmodighed. 

Vær opmærksom på følgende procedure:
Telefonen er forbeholdt ramte, pårørende samt fagpersoner, som ønsker viden og rådgivning. Den er bemandet af frivillige, der selv er ramt af følger efter hjernerystelse. Så vis hensyn.

En samtale vil som udgangspunkt vare maksimalt 25 minutter af hensyn til den belastning, det er at tale i telefon, når man er ramt.

Ringer fra hemmeligt nummer
Du skal være opmærksom på, at Hjernerystelsesforeningens rådgivere oftest vil ringe fra hemmeligt nummer.

Facebookgruppe
Klik her for at blive en del af Hjernerystelsesforeningens Facebookgruppe for elitesportsudøvere