Håndbold Spiller Foreningen til LO-kongres 2011

Håndbold Spiller Foreningen deltager i disse dage ved LO-kongres 2011 for at varetage vores medlemmers interesser, når retningslinjerne for de næste fire års arbejde i fagbevægelsen fastlægges.

Nyhed, 31/10-2011

Håndbold Spiller Foreningen sidder i dette øjeblik med ved bordet til LO-kongres 2011, hvor linjerne for de næste fire års arbejde i LO og medlemsforbundene fastlægges. 400 delegerede er samlet i Ålborg for at afgøre, hvilke målsætninger fagbevægelsen skal arbejde frem mod og tage stilling til forslag om ændringer i LO’s love.

Håndbold Spiller Foreningens direktør Michael Sahl Hansen udtaler i den forbindelse:

”Det er spændende at deltage i kongressen, og det er her retningen for den kommende tids arbejde bliver afgjort. Vi får meget ud af at være en del af fællesskabet i LO, og den sparring og know-how, vi har adgang til, er uvurderlig for os.”

Kongressen, som er højeste myndighed i LO, samles en gang hvert fjerde år og består foruden repræsentanter fra medlemsforbundene af LO’s daglige ledelse.