Håndbold-succes har kostet jernhårde ladies dyrt

14 år efter de vandt VM-guld på det danske kvindelandshold, er mange af spillerne stadig plaget af de skader, der blev prisen for deres sportslige succes.

Nyhed, 12/12-2011

Det er som bekendt et noget skadesramt dansk kvindelandshold, der i øjeblikket hiver den ene VM-sejr hjem efter den anden i Brasilien. Skader ramte også i stor stil det danske kvindelandshold, der i 1997 gik hele vejen og snuppede VM-guldet. ”De jernhårde ladies” fik dermed endnu en gylden medalje hjem til samlingen, som i forvejen talte EM- og olympisk guld. 

Succesen på håndboldbanen har kostet spillerne dyrt. Ifølge en opgørelse, som sporten.dk har udarbejdet, blev hele 10 af de 16 spillere, som var med i truppen dengang, så alvorligt skadet, at de stadig døjer med generne i dag. Tre af dem blev tidligt erklæret håndboldinvalide og måtte indstille karrieren som aktiv.


Tidligt karrierestop
En af dem er Anne Dorthe Tanderup, som måtte lægge håndbolden på hylden som 25-årig.  

”Desværre har jeg haft mange skader. Især mit højre knæ er hårdt medtaget. Her er der hverken brusk eller menisk tilbage. Desuden sprængte jeg korsbåndet to gange. Alt dette betyder, at jeg hverken kan løbe eller deltage i boldlege med mine drenge. Den eneste form for sport, jeg kan lave i dag, er cykling og styrketræning,” udtaler Tanderup til sporten.dk. 

Daværende holdkammerat Helle Simonsen, som fik masser af spilletid ved VM-slutrunden, fordi Jane Kolling fik en fibersprængning, lagde ligeledes spillertrøjen fra sig i en alder af 25. 

”Kroppen kunne ikke længere holde til strabadserne. Inden beslutningen om stoppet blev taget, havde jeg et par sæsoner haft problemer med både skulder, ben og ryg. Desværre er de ikke forsvundet. Når jeg i dag overbelaster ryggen, kan jeg få ondt i både ben og lyske,” fortæller Simonsen. 
For Merete Møller blev det ikke til mere spilletid efter en ankelskade, som effektivt forhindrede hende i at deltage i finalen. 

”Det er en ting, jeg ofte har ærgret mig over. Men det har gjort endnu mere ondt, at jeg to år efter blev tvunget til at stoppe med at spille håndbold, fordi mit knæ blev ødelagt.” Merete Møllers skader tvang hende også til at stoppe på fysioterapeut-uddannelsen, hun begyndte på, efter at hun allerede som 21-årig måtte indstille håndboldkarrieren. 

Mange skader i dansk elitehåndbold
Siden er Merete Møller blevet cand.scient.san, og hun står bag en stor undersøgelse, som afslørede en alarmerende høj skadesfrekvens i dansk elitehåndbold. 

”Heldigvis har trænere i dag lært noget af de fejltagelser, der blev gjort, dengang jeg selv var aktiv. Men tingenes tilstand kan blive meget bedre. Jeg synes nemlig ikke, det er specielt opmuntrende, at over en femtedel af alle danske elitehåndboldspillere må melde afbud til træning eller kamp, fordi de har pådraget sig en skade,” siger Merete Møller. 

Direktør i Team Danmark, Michael Andersen, medgiver, at der er grund til bekymring over de høje tal. 

”Men tiden dengang var anderledes, end den er i dag. Man er i klubberne blevet langt bedre til at lave skadesforebyggende træning. Desuden har spillerne lært, at det er vigtigt med selvtræning,” udtaler direktøren til sporten.dk.

Det er Håndbold Spiller Foreningens direktør, Michael Sahl Hansen helt enig i. Men han understreger, at man ikke skal tage lettere på problemet af den grund:

”Der er ingen tvivl om, at man er blevet dygtigere til den skadesforebyggende del af træningen siden 90'erne, men samtidig er spillet også blevet hurtigere og mere fysisk krævende. Vi ser derfor stadigvæk mange af vores kvindelige spillere blive ramt af alvorlige knæskader, senest var det Maibritt Kviesgaard, der uheldigvis ødelagde korsbåndet til VM,” udtaler Sahl Hansen og fortsætter: 

”Bagsiden af medaljen ved at være på landsholdet er det, som artiklen på sporten.dk beskriver. Det er utroligt krævende at være landsholdsspiller, hvor man har mange samlinger og kampe på få dage, og stort set aldrig har ferie. I OL-år er landsholdsspillerne samlet i omkring tre måneder på et år.”

Fokus på klubbernes sundhedssektor
Michael Andersen frygter, at antallet af skader kan nå op på samme niveau som i 90’erne pga. finanskrisen. 
”Det sker, hvis klubberne sparer sundhedssektoren i form af de tilknyttede specialtrænere, læger, massører og fysioterapeuter væk,” siger Team Danmarks direktør.

Michael Sahl Hansen advarer også mod at svinge sparekniven på det område.

”Ligesom Team Danmarks direktør Michael Andersen finder jeg også historierne og tallene bekymrende om "de jernhårde ladies", som den tids generation blev kaldt. Og der er ingen tvivl om, at hvis der skæres i sundhedssektoren i klubberne, vil det være med til, at vi ser flere skader, og spillere som går på banen med skader, der kan udvikle sig til langt alvorligere skader, og som på sigt vil give mén a la dem som Anne Dorthe Tanderup, Helle Simonsen etc. nævner i artiklen,” udtaler han.  

Håndbold Spiller Foreningens direktør kommer samtidigt med et forslag til, hvordan man kan afhjælpe den høje forekomst af skader. 

”Et af de steder, man kan sætte ind, er ved at indføre et licenssystem på trænersiden, på samme måde som man kender fra den tyske bundesliga og fra fodboldens verden. Dermed sikrer man, at trænerne på højeste niveau er klædt på og har redskaberne til at dosere træningen på bedst mulig måde. Jeg synes, det skal være et krav, at trænerne på højeste niveau herhjemme også har den bedste træneruddannelse.”