Håndboldstjerne med studiehjælp

Kasper Hvidt læser spansk på SDU, mens han passer sit fuldtidsjob som AG Københavns ankermand og et liv som familiefar. Studiet kan kun lade sig gøre, fordi uddannelsesinstitutionerne hjælper til. Fra magasinet Puls oktober 2011.

Nyhed, 13/10-2011

"Du kommer ingen vegne i samfundet, hvis du ikke har papir på dine kvalifikationer."

Så klar er meldingen fra dansk håndbolds største dørvogter gennem tiderne, Kasper Hvidt. Han har længe været i gang med at forberede sig på, at der kommer en dag efter håndboldkarrieren. Det begyndte med spanskstudier på Københavns Universitet, og det fortsatte, mens han spillede i Spanien, hvor sproget og kulturen lå lige uden for døren. Mens han spillede i FC Barcelona, fik Kasper Hvidt kontakt med Jens Franck fra Syddansk Elite på Syddansk Universitet, og takket være dette samarbejde er det lykkedes målmanden at komme på helt rette uddannelsesspor.

"Jeg var tilmeldt spansk på Københavns Universitet og var lidt i tvivl om, hvilken vej mit uddannelsesforløb skulle gå. Jeg havde også svært ved at opfylde kravene til eksamen, for det var ofte ugeopgaver, og det var stort set umuligt at finde en periode uden kampe. Så det kunne ikke lade sig gøre at gå til eksamen på nogenlunde lige vilkår med andre studerende," siger Kasper Hvidt.

Problemet blev løst, da Kasper Hvidt skiftede til Syddansk Universitet i 2008, endda helt uden overgangssum. Her sørgede Jens Franck fra Syddansk Elite hurtigt for, at Kasper Hvidt kunne få en ny ugeopgave, og lidt ekstra tid, så det kunne passe ind i elitemålmandens pressede program.

"Det er virkelig luksusforhold, man får som eliteatlet. Selvfølgelig er det i sidste ende ens eget niveau, der afgør, om man består. Men hvis man ikke består, kan man i hvert fald ikke skyde skylden på manglende støtte. Jeg har fået en fantastisk god vejledning og støtte," siger Kasper Hvidt om sin ordning på Syddansk Universitet. …

Læs hele artiklen ”Håndboldstjerne med studiehjælp” fra Team Danmarks magasin PULS HER.