Husk at støtte med sportsudstyr til fordel for Kenya!

Pressemeddelelse, 13/10-2010

Kære Håndboldspiller,

Vær med til at gøre en forskel for idrætten i Kenya. Det eneste du skal gøre er at samle det sportsudstyr sammen, som du enten ikke kan passe eller bruger mere. Når du har samlet sportstøjet i en pose, afleverer du det på klubkontoret i din klub. Herfra sørger klubben for at tøjet sendes til Idrætshøjskolen i Århus. Du kan aflevere udstyret inden udgangen af 2010.

Hvad handler projektet om?
Siden efteråret 2009 har Idrætshøjskolen Århus i samarbejde med Globetown indsamlet tøj og udstyr til unge sportsfolk i Kenya. Projektet har til formål at styrke idrætten i Kenya og derigennem forbedre forholdene og livskvaliteten for børn og unge. Tanken bag projektet går i sin enkelthed ud på, at alt det sportstøj og udstyr, som håndboldspillerne har liggende hjemme i bunden af klædeskabet, sendes til Kenya, hvor det fordeles til kenyanske sportsfolk i samarbejde med Det Kenyanske Håndboldforbund.

Håndbold Spiller Foreningen og Divisionsforeningen Håndbold har besluttet at støtte op om netop den del af projektet, som den tidligere ligatræner Aksel Nørgaard har stablet på benene. Håndbold Spiller Foreningen og Divisionsforeningen står for at indsamle sportstøj, bolde og al andet sportsudstyr, som sendes til Kenya. 

Møbeltransport Danmark sponsorerer opbevaring af det indsamlede frem til afsendelsen af tøj og udstyr. 

Du kan læse mere om projektet på Facebook:

www.facebook.com/event.php?eid=111263148893737 eller på Globetowns hjemmeside:

www.globetown.dk/dansk/index.php.

Kontaktperson på Idrætshøjskolen i Århus er Aksel Nørgaard: akselnoergaard@ihaarhus.dk

Med venlig hilsen

Håndbold Spiller Foreningen