Kia Motors Årets Danske Kvindelige Håndboldtalent 2008/2009

KIA Motors Årets Danske Kvindelige Talent bliver hædret i forbindelse med kampen mellem FCK og Bjerringbro – Silkeborg den 17. maj 2009. Vinderen får overrakt blomster og pokal af Annelise Vidø, Direktør i Håndbold Spiller Foreningen og et billede overrakt af Trine Krastrup fra Kia Motors.

Pressemeddelelse, 17/5-2009

Årets Danske Kvindelige Talent 2008/2009 præsenteret i fællesskab med KIA MOTORS er:
Susan Thorsgaard, FC Midtjylland

Susan siger om året der er gået: Det er mit første år i ligaen, og det har været utrolig spændende, udfordrende og ikke mindst meget lærerigt. Det er gået langt over forventning med en masse spilletid i ligaen og i Champions League og som prikken over i’et blev jeg udtaget til landsholdet.

Jeg er rigtig glad og stolt over at få denne kåring, især når det er ens kollegaer, der har stemt på en – det giver et dejligt skulderklap, som giver selvtillid og fortæller, at jeg har udviklet mig meget som håndboldspiller siger Susan om kåringen.

Om ambitionerne siger Susan: Min håndboldmæssige ambition er at bide mig fast på landsholdet og få en betydningsfuld rolle og at spille med om medaljer med FCM. Min helt store drøm er at blive en af verdens bedste stregspillere.

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Susan tillykke!

Fakta Susan Thorsgaard

Alder: 20 år

Højde: 1,88 m

Tidligere klubber: Brabrand IF, Silkeborg-Voel KFUM

Kampe og mål i 2008/09: 45 kampe og 72 mål

Landskampe og mål: Y: 46 kampe og 96 mål. U: 33 kampe og 77 mål. A: 21 kampe og 45 mål

Vundne titler: OL-bronze 2005, EM-guld 2005, VM-guld 2006, EM-guld 2007, VM-sølv 2008 

Baggrund for kåringen
Spillernes officielle kåringer er den traditionsrige prisuddeling, hvor afstemningen foretages af de danske håndboldspillere og for de danske håndboldspillere og håndboldspillerne i de danske ligaer.