Kia Motors Årets Danske Mandlige 1 divisionsspiller i 2008/2009

KIA Motors Årets Danske Mandlige 1 divisionsspiller bliver hædret i forbindelse med kampen mellem FCK og Skjern den 3. maj 2009. Vinderen får overrakt blomster og pokal af Annelise Vidø, Direktør i Håndbold Spiller Foreningen og et billede overrakt af Trine Krastrup fra Kia Motors.

Pressemeddelelse, 3/5-2009

Årets Danske Mandlige1 divisionsspiller 2008/2009 præsenteret i fællesskab med KIA MOTORS er:

Nikolaj Øris Nielsen, Lemvig Håndbold

Nikolaj siger om sæsonen: Det startede egentligt med en stor skuffelse i slutningen af sidste sæson, hvor jeg kort tid efter at have forlænget min kontrakt med BSV blev tilovers i truppen.
Heldigvis var Lemvig klar til at tage i mod mig og give mig chancen. Siden det skifte har det været en rigtigt god sæson, som kulminerede med en oprykning til håndboldligaen. Det har været en sæson, hvor jeg har fået en masse spilletid og fået tillagt et ansvar, som jeg ikke har oplevet i mange år. Så jeg har været utrolig glad for min sæson i Lemvig hvor blandt andet kampen i Messecenter Herning mod HC Midtjylland for næsten 4000 mennesker, vil være en oplevelse jeg vil huske i mange år frem.

Jeg er super glad og stolt over kåringen, da jeg synes 1 division har været rigtig stærk, og indeholder mange spillere på højt niveau, så at blive udvalgt over alle dem, er kæmpe skulderklap og noget jeg er stolt over. Samtidigt betyder det meget at det er ens modstandere, der har stemt i denne kåring, da de om nogen bedre kan vurdere det end en udestående jury siger Nikolaj om kåringen.


Håndboldmæssigt er min nærmeste ambition at spille mig på hold i BSV til den kommende sæson og så er det en stor ambition at komme ind omkring Udviklingslandsholdet. Udenfor håndbolden føler jeg det er vigtigt at være et 'helt' menneske og have noget ved siden af håndbold. Derfor en stor ambition for mig at fuldføre min nuværende uddannelse til Lærer på seminariet siger Nikolaj om fremtiden.

 

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Nikolaj tillykke!


Fakta Nikolaj Øris Nielsen, Lemvig Håndbold
Alder: 22
Højde:194 cm
Vægt: 95 kg
Tidligere klubber: Bjerringbro Forende Håndboldklubber og Bjerringbro-Silkeborg.
Landskampe og mål: Y-hold 2/7, U-hold 14/36
Vundne titler: Bronze til U-EM
Kontraktforhold: På kontrakt i BSV til 2011 (denne sæson udlejet til Lemvig)

Baggrund for kåringen
Spillernes officielle kåringer er den traditionsrige prisuddeling, hvor afstemningen foretages af de danske håndboldspillere og for de danske håndboldspillere og håndboldspillerne i de danske ligaer.

Det er Håndbold Spiller Foreningen, der har forestået afstemning blandt spillerne i den danske Dame Liga, 1. division og de udlandsprofessionelle.

Årets Danske Mandlige 1 divisionsspiller er en titel, Håndbold Spiller Foreningen indførte i sæsonen 2006/2007.