KONKURSPROBLEMER

”Ligegyldigt hvor meget man tjener og hvilken klub man spiller for, bør man som håndboldspiller melde sig ind i Håndbold Spiller Foreningen. Sidste sæsons konkurser i Fredericia, HC Fyn og AGK vidner om, at ikke kun mindre klubber kan komme i økonomiske vanskeligheder. Selv et tophold der ender i Final4, kan ende med at gå konkurs. Sådan som situationen er i dansk håndbold i øjeblikket, er det noget alle håndboldspillere, skal huske på.”

Sådan lyder opfordringen fra Kristian Olesen, Lemvig, der ad flere omgange har oplevet klubkonkurser på egen krop. Han fortæller her om sine oplevelser og Håndbold Spiller Foreningens hjælp:

Kristian Olesen spillede for HC Fyn, indtil klubben i april 2012 blev erklæret konkurs, og han husker konkursprocessen som et hurtigt forløb.

- Vi gik i betalingsstandsning slut-marts, kun to dage efter vi missede oprykningsspillet til ligaen. Derefter rejste direktøren til Kina i to uger uden, at vi spillere anede, hvad der foregik, fortæller Olesen, der undrede sig over klubbens måde at håndtere situationen på. Håndbold Spiller Foreningen kom hurtigt på banen. Allerede inden klubbens endelige konkurs havde spillerne været til et informationsmøde, hvor Håndbold Spiller Foreningen havde forberedt spillerne på en eventuel konkurs, og spillerne vidste derfor, hvordan de skulle forholde sig.

- Håndbold Spiller Foreningen sendte alle de nødvendige papirer til os, dem udfyldte vi og sendte retur. Fra da af overtog de hele forløbet. Det var Håndbold Spiller Foreningen, der forhandlede med LG på vegne af os spillere, og informerede os om, præcis hvad vi skulle gøre, udtaler den tidligere HC Fyn spiller. Han fremhæver blandt andet Michael Sahls arbejde:

- Han gjorde alt, hvad han kunne for at tale spillernes sag og forsvarede dem, så godt han kunne. Han forsøgte i den grad at stille spillerne i den bedst mulige situation.

Da klubben gik konkurs, stod Kristian Olesen tilbage med en følelse af rungende tomhed. I HC Fyn havde de haft et super sammenhold, og der var lagt op til et godt 2. år, hvor klubben havde visioner om oprykning.

- Vi var en god blanding af ældre og unge spillere på holdet, og vi hyggede os både før og efter træning. Vi var nogle stykker der kaldte os ’håndboldbumser’ som mødtes kl. 10 om formiddagen og drak kaffe sammen før træning. Så vi havde det rigtig hyggeligt, og pludselig var alt det bare væk, husker Olesen.

Kristian Olesen fandt forholdsvist hurtigt en ny klub at spille for, og blev i juli måned 2012 præsenteret som ny stregspiller hos Lemvig-Thyborøn Håndbold. Der skulle dog ikke gå meget mere end fire måneder, før Olesens nye klub afslørede at også denne, havde problemer med at få økonomien til at hænge sammen.

- Det er jeg utrolig ked af. Det er jo træls, at den første konkurs ikke engang er færdig, før den anden begynder. Men jeg er også lidt skuffet over klubben. Da jeg flyttede til Lemvig-Thyborøn Håndbold, måtte jeg gå ned i løn, men det syntes jeg egentlig var fint nok, fordi jeg blev lovet, at det var hver eneste måned hele året, jeg ville få løn. Så det er da en skuffelse, at det allerede efter et par måneder, ikke kan lade sig gøre, udtaler han.

Også i situationen med Lemvig–Thyborøn kom Håndbold Spiller Foreningen hurtigt på banen. Da Olesen flyttede til Lemvig, havde han forgæves forsøgt at få de nye holdkammerater, der ikke i forvejen var medlem af Håndbold Spiller Foreningen, til at melde sig ind.

- Der var en kæmpe tillid til klubben fra spillernes side, og når jeg forsøgte at få de andre til at melde sig ind i Håndbold Spiller Foreningen, blev jeg mødt af holdninger såsom ’Det har vi da ikke brug for, det har vi aldrig haft brug for før og det hele skal nok gå’, fortæller Olesen og fortsætter - Når man ikke har været igennem det før, kender man ikke konsekvenserne, hvis korthuset pludselig falder sammen.

Både HC Fyns konkurs og Lemvigs økonomiske problemer har desuden ført udfordringer med sig i privatlivets sfære. Da HC Fyn gik konkurs, var Olesen nødsaget til at pakke sine ting ned og flytte hjem til sine svigerforældre, hvilket ikke var den optimale boligsituation. Da han startede i Lemvig-Thyborøn Håndbold, flyttede han til Holstebro med sin kæreste, som i dag spiller håndbold i 1. division i Ringkøbing. Her var de faldet godt til og havde sat sig for, at de skulle blive boende i mindst to år. Så da det blev offentliggjort, at klubben havde problemer med økonomien, og der blev sat spørgsmålstegn ved dens overlevelse, blev der samtidig sat spørgsmålstegn ved deres fortsatte liv i Holstebro. Det ser dog ud til at Lemvig-Thyborøn Håndbold fortsat vil eksistere og håndboldparret derfor kan blive boende.

- Janni har været en stor støtte for mig både moralsk og økonomisk, og det har rørt mig meget, fortæller Olesen om sin kæreste.

- Jeg vil gerne komme med et opråb. Alle spillere bør støtte op om Håndbold Spiller Foreningen. De giver en god service, er gode at have i baghånden og så hjælper de i alle sammenhænge. Så det er min opfordring til alle spillere i branchen. Det er vores fagforening, og i forhold til mange andre fagforeninger er det et beskedent beløb, der skal betales, afslutter Olesen.