Michael V. Knudsen nr. 2 i verdenen

Hos kvinderne blev Gro Hammerseng nr. 1.

Pressemeddelelse, 8/8-2008

Torsdag har det internationale håndbold forbund, IHF, offentliggjort resultatet af afstemningen , hvor læserne af World Handball Magazine og brugerne af IHF's hjemmeside har haft mulighed for at stemme om årets håndboldspiller i verdenen. Her kom Michael V. Knudsen ind på en fornem 2. plads hos mændene efter den suveræne vinder, franske Nikola Karabatic. 
Kiel-spilleren fik imponerende 45.8 procent af stemmerne, mens der var 11,2 til Knudsen og 10,5 til Tysklands playmaker Michael Krauss.

Gro nr. 1.
Hos kvinderne vandt norske Gro Hammerseng fra Ikast Brande Elite Håndbold med 35,9 procent af stemmerne foran ungarske Anita Görbicz med 25,3 og Viborgs tysker Grit Jurack med 17,0.

Håndbold Spiller Foreningen siger tillykke til sine medlemmer.

Med venlig hilsen

Håndbold Spiller Foreningen