Movember - nu går det snart løs igen!

November måned venter lige om hjørnet og derfor er tilmeldingen til Movember-kampagnen 2012 netop blevet skudt i gang. Vær med til at sætte fokus på mænds sundhed, ved at dedikere november måned til at gro et flot overskæg.

Nyhed, 15/10-2012

Håndbold Spiller Foreningen har igen i år valgt at støtte op om den globale sundhedskampagne Movember, der bruger overskæg til at sætte fokus på mænds sundhed og indsamle midler til kampen mod prostatakræft og andre sygdomme, der hyppigt rammer mænd.

Kampagnen høstede sidste år stor succes, hvor blandt andre op mod 100 håndboldherre lagde ansigt til den gode sag. På trods af den store succes, er der endnu lang vej at gå i kampen mod prostatakraft. Derfor vil Håndbold Spiller Foreningen atter opfordre sine medlemmer til at bakke op om det gode formål.

Sådan gør du
 
Tilmeld dig HER på Movembers side, det er ganske simpelt. Du kan enten klikke på tilmelding via Facebook eller indtaste navn etc. Det er klart lettest at gøre det via Facebook.


Tips til at komme godt i gang

Trin 1: Gør din Mo Space-side personlig
Log på og opdater dit profilbillede, fortæl om din motivation og gør krav på din personlige Movember-URL.

Trin 2: Deltag ikke i Movember alene
• Rekrutter venner, familie og kolleger på dit team så I sammen kan støtte Movember. Tjek Team siden, der kan du læse mere om hvordan du bygger dit team i år.

Trin 3: Saml penge ind
Log på og find forslag til hvordan du søger støtte og donationer via e-mail, Facebook, Twitter eller personligt.

Trin 4: Fejre Movember
• (klik her) for at læse mere om Movembers events og Gala Partés.
• Hold din egen Movember-fest.

Om Movember
 
• Movember er en sammentrækning af ordet mo (australsk slang for overskæg) og november. 
• Hvert år i november beder Movember mænd over hele verden om at anlægge overskæg for at skabe opmærksomhed og indsamle vigtige midler til støtte af mænds sundhed. 
• På verdensplan har Movember ambassadører som Kylie Minogue, Hulk Hogan, Muse, Ruud Gullit m.fl. 
• På verdensplan har mere end 1 million mennesker deltaget i Movember. 
• Siden 2003 har Movember indsamlet mere end 120 millioner euro til kampen mod prostatakræft.
• Pengene går til Movembers Global Action Plan (GAP), hvis mål er at accelerere forskningen i prostatakræft gennem et globalt forskningssamarbejde.

Om prostatakræft
 
• I gennemsnit er der i Danmark en mand hver 8. time, der dør af prostatakræft.
• Prostatakræft er den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt mænd i Danmark.
• I Danmark lever 20.100 mænd med prostatakræft. 
• I Danmark bliver 3.700 mænd hvert år diagnosticeret med prostatakræft. Det er mere end ti mænd om dagen.
• I Danmark er der hvert år 1.120 mænd, der dør af prostatakræft. 
 
Tallene er baseret på videnskabelig research foretaget af Movember Europe.