HĂ„ndbold Spiller Foreningen bestyrelse

FANTASTISK WEEKEND FOR DANSK KVINDEHÅNDBOLD

Weekenden stod i finalernes tegn i de europæiske klubturneringer, og her bragede de danske hold for alvor igennem.
 

11. maj 2015: Weekenden stod i finalernes tegn i de europæiske klubturneringer, og her bragede de danske hold for alvor igennem.

Lørdag formiddag sikrede Team Tvis Holstebro sig trofæet i EHF Cuppen med en samlet sejr på 55-53 over de russiske mestre fra Rostov-Don, som trænes af danske Jan Leslie. Team Tvis Holstebro havde vundet første kamp med hele 33-20, men alligevel formåede de russiske kvinder, at skabe spænding om det samlede resultat. Holstebro pigerne var bagud 17-11 ved pause, og i anden halvleg var der også stormløb mod de danske mål. Ann Grete Nørgaard & Co. stod dog mod presset, således nederlaget blev begrænset til 33-22, og dermed en samlet sejr på 2 mål. Topscorer blev Nathalie Hagman med 8 scoringer mens Jamina Roberts nettede 5 gange. Hagman havde i øvrigt bombet 15 mål ind i det første opgør i Gråkjær Arena i Holstebro.

Søndag eftermiddag skulle FCM Håndbold se om de kunne gøre Team Tvis Holstebro kunststykket efter, da midtjyderne stod overfor franske Fleury Loiret Handball i Cup Winners Cup. Det danske hold skulle hente et nederlag på et enkelt mål fra det første opgør i Frankrig. Det stærke FCM Håndbold kollektiv havde fuld kontrol over de franske gæster, og specielt en stærk spillende Sabina Jacobsen gik forrest i flere perioder. De danske mestre førte stort i anden halvleg, hvor Sabina Englert igen viste sit værd i målet, Englert brillerede med en redningsprocent omkring de 50. Slutteligt fik Fleury Loiret lov at pynte lidt på resultatet, men der var aldrig tvivl om, at det var Helle Thomsens tropper, der skulle fejres som vindere af Cup Winners Cup med en samlet sejr på 46-42. Sabina Jacobsen blev topscorer med 6 mål, mens Nycke Groot nettede 5 gange.

I Ungarn blev der spillet Final4 stævne i den mest prestigefyldte klubturnering EHF Champions League. Her stod Sandra Toft og Larvik overfor Camilla Dalby og Buducnost. Det montenegrinske mesterhold viste sig, at være ganske suveræne og med kontant forsvarsspil og en effektiv angrebsmaskine, kunne Camilla Dalby og hendes holdkammerater lade sig krone som de nye dronninger af europæisk klubhåndbold.

Der skal lyde et stor tillykke til Team Tvis Holstebro, FCM Håndbold og Camilla Dalby med guldmedaljerne, og lad os håbe at smagen af guldmedaljer igen rammer landet, når Danmark til december måned afholder VM for kvinderne.