Nyt middel i kampen mod bloddoping

Onsdag begynder VM i ski-discipliner i Holmenkollen, Oslo og det bliver med en helt ny metode i kampen mod doping, skriver ekstrabladet.dk. Efter at have talt med Rasmus Damsgaard, der en af nøglepersonerne i det internationale skiforbunds dopingarbejde.

Pressemeddelelse, 22/2-2011

Skisports udøvere der benytter sig af bloddoping, kan nu blive afsløret ved hjælp af en urintest. Dette er et historisk fremskridt i afsløringen af bloddoping, som tidligere kun viste indicier ved denne type test.

Den danske læge Rasmus Damsgaard er en af nøglepersonerne i det internationale skiforbunds antidopingarbejde. Han siger til den norske avis Verdens Gang: 

"Metoden er udviklet til dette ski-VM, og den repræsenterer noget helt nyt i antidopingarbejdet," siger Damsgaard.

Den nye dopingtest afslører spor af plastik i udøvernes urin. Plastikrester som stammer fra de poser, som blodet opbevares i.  
 
Adspurgt om skiløberne ikke kan opbevare blodet i glas i stedet for poser og derved undgå at teste positiv, svarer Damsgaard. 

"Hvis blodet skal opbevares i glas, så kræver det en glaskvalitet så langt fra den hverdag, vi kender i dag, at jeg tvivler på, at det overhovedet er tilgængeligt," siger han. 

Denne type test kræver særlige laboratorier, derfor vil eventuelle mistænkelige prøver blive sendt til et laboratorium i tyske Köln. 

Rasmus Damsgaard lægger ikke skjul på, at der er en særlig gruppe af skiløbere, som man holder særligt øje med i forbindelse med VM. 

"Jeg tror hverken, der er sket en forbedring eller en forværring i forhold til tidligere. De fleste er rene, men der er en lille gruppe, som er under mistanke. De får vores særlig opmærksomhed i testningen" siger han. 

Ski-VM i Oslo begynder onsdag d. 23. februar og slutter d. 6. marts.