Ordførere: Medindflydelse og fleksible uddannelser til elitesportsudøvere

Danske Elitesportsudøveres Forening (D.E.F.) har i valgkampen søgt svar hos kultur- og idrætsordførerne omkring fremtidens elitesportspolitik. Her er der bl.a. bred enighed om at sportsudøverne skal have medindflydelse og fleksible uddannelser.

Pressemeddelelse, 14/9-2011

Kultur- og idrætsordførerne er blevet bedt om at svare på fire spørgsmål inden for fremtidens elitesportspolitik. Det drejer sig om elitesportsudøveres politiske medindflydelse, Team Danmark-støtten, fleksible uddannelser og hjælp til den næste karriere.


Sportsudøveres faglige foreninger skal med på råd
Blandt ordførerne er der bred opbakning omkring, at sportsudøverne via deres faglige foreninger skal inviteres med i bestyrelser og offentlige råd og nævn, som lægger retningslinjer for dansk sportspolitik. Heriblandt fra Enhedslistens Per Clausen og Johannes Poulsen fra Radikale Venstre.

Flemming Møller Mortensen (S) er enig og uddyber: ”Faglige institutioner bringer altid kvalitet med sig, og det er vigtigt at være lydhøre over for parterne for at sikre, at vilkårene for elitesportsudøverne, som Socialdemokratiet vægter højt, forbedres. Samtidig mener jeg, at Team Danmarks rammeaftale bør revurderes.”

Hos SF er der enighed, hvor Pernille Frahm, tilføjer: ”Spillerforeningen og andre faglige organisationer bør inddrages som obligatorisk høringspart i de dele af den statslige idrætspolitik, der vedkommer dem – dvs. primært i beslutninger, som omhandler uddannelse, Team Danmarks lovgrundlag og statslige satsninger på sport.”

Også fra blå blok er der opbakning til at tage de faglige foreninger med på råd. Venstres Troels Christensen kalder det for en ”fornuftig idé” og henviser til, at DGI og DIF allerede har benyttet sig af dette set-up.


Team Danmark-støtte til dem der trænger
Ingen af partierne lover, at der afsættes flere midler til Team Danmarks støttepulje til elitesportsudøverne. Dog er den samlede udmelding, at beløbet som minimum skal holde niveau, mens enkelte gerne ser en forøgelse.

Blandt dem er Radikale Venstres Johannes Poulsen: ”Som minimum bevares beløbet, og personligt finder jeg, at økonomien bør styrkes, således der bliver plads til flere i ordningen.”

Han får støtte af Per Clausen fra Enhedslisten: ”Beløbet skal øges, og som Enhedslisten tidligere har foreslået i Folketinget, skal der oprettes en særlig ordning for idrætsudøvere fra idrætsgrene, hvor det er svært at tjene penge også for eliteidrætsudøvere af topklasse.”

Flemming Møller Mortensen forklarer en lignende socialdemokratisk politik med en bedre fordeling af midlerne: ”Vi kan ikke garantere flere penge, og det er uvist, hvor stort provenuet vil blive, men S vil kæmpe med næb og kløer for at øge Team Danmarks rådighedsbeløb. Det er vigtigt at sikre mangfoldigheden i dansk elitesport, som skal afspejle alle sportsgrene. Støttepolitikken skal afgøres af behov snarere end af lighed. Med andre ord skal støtten falde, hvor den er mest nødvendig.”

Ikke alle i rød blok støtter dog en forøgelse af støttebeløbet. SF’s Pernille Frahm ser i stedet, at DIF selvstændigt kan øge budgettet: ”Nej, der kommer ikke flere offentlige midler til, men støttepuljen kan øges, såfremt specialforbund under DIF bliver mere gearet til selv at skaffe eksterne midler, som kunne benyttes til elitearbejde. SF ønsker ikke isoleret set at tildele flere midler målrettet Team Danmark.”

Venstres Troels Christensen henviser til regeringens hidtidige fordeling og lover heller ikke forøgelser: ”Der er lige blevet givet 500.000 kr. ekstra, og det gælder om at udnytte de statslige bevillinger. Fra Venstres side kan man godt forvente status quo.”


Fleksible uddannelser til elitesportsudøvere
Blandt de adspurgte partier er det bred enighed omkring, at elitesportsudøvere skal have fleksible uddannelsestilbud ved siden af sporten.

Flemming Møller Mortensen lover et mere detaljeret udspil fra Socialdemokraterne: ”Uddannelsesinstutioner skal udvise en høj grad af fleksibilitet, men frivillighedsprincippet er stadig vigtigt. Derfor vil vi gå i dialog med landets uddannelsesinstitutioner, som selv skal tage ansvar og være med til at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Herefter vil S udarbejde en mere detaljeret politik. Men flere steder har man allerede forstået behovet og ageret derefter,” siger han og henviser bl.a. til ordningerne Nordjysk Elitesport og Syddansk Elite.

Både Johannes Poulsen og Per Clausen mener desuden, at der bør lægges særlige forløb for den enkelte elitesportsudøver. Venstres Troels Christensen er enig: ”Der skal være fleksibilitet og plads til individuelle forløb med friheden til selv at vælge. Det er svært at lægge en skabelon, når alle er individuelle, men Team Danmark laver i dag allerede aftaler med de enkelte uddannelsesinstitutioner.”

Pernille Frahm vil desuden trække på erfaringer fra andre brancher: ”Uddannelsesinstitutioner bør vise fleksibilitet ved at samle nogle klasser under uddannelsesforløb, som man kender det fra musikernes MGK-uddannelsesforløb. Den primære opgave er at sikre, at talenter har noget uddannelse at falde tilbage på samt at forberede dem både fagligt og mentalt på en karriere. Ved denne udformning opnår de også en formel uddannelse, såfremt de ikke bryder igennem som professionelle atleter.”


Hjælp til den næste karriere
Mange elitesportsudøvere kan have svært ved overgangen til en ny karriere. Uddannelse og at få erhvervslivets øjne op for elitesportsudøvernes specielle kompetencer ses langt hen ad vejen som løsningen på den problematik.

Flemming Møller Mortensen mener desuden, at samfundet har et ansvar: ”Det nytter ikke noget, at man jubler over en sportspræstation den ene dag for at glemme sportsudøverne dagen efter. For elitesportsudøvere, som med alle andre, er det vigtigt med harmoni i livet – det gode liv – uddannelsen og karrieren skal være på plads. S vil kigge på konkrete muligheder for at give hjælp til dette evt. ved at oprette en jobkvote med et vist antal stillinger, som skal være fleksible for udøveren.”

Pernille Frahm går med lignende tanker og mener desuden af uddannelse rummer en stor del af løsningen: ”Først og fremmest bør elitesportsudøverne løbende modtage uddannelse før, under og efter deres karriere, som kan medvirke til at kvalificere dem til det normale arbejdsmarked. Dertil kan virksomheder mere konkret inddrages i ansættelsesprojekter, der søger at samle tidligere eliteudøvere op – og mere fokus på dette område kunne være oplagt.”

Enhedslistens Per Clausen er enig: ”Der bør tilbydes specielle uddannelsesforløb, der kan kombineres med en karriere som eliteidrætsudøver. Fleksible ansættelsesformer under karrieren kan være med til at give elitesportsudøvere kontakter til erhvervslivet, som gør det nemmere af få arbejde efter karrieren.”

Venstres Troels Christensen peger samtidig på virksomhedernes ansvar: ”Det er vigtigt at have hele mennesket med, og det inkluderer også at komme i job efter sportskarrieren. Men det er op til virksomhederne i sidste ende, og hvordan de brander sig og gør tingene.”

Johannes Poulsen fra Radikale Venstre tilføjer, at erhvervslivet også bør få øjnene op for elitesportsudøvernes specielle kompetencer: ”Ved at øge kendskabet til fordelene ved at have med dedikerede personer at gøre kan man fremme, at virksomheder ansætter elitesportsudøverne.”

Det har ikke været muligt at få svar fra kulturminister Per Stig Møller, Dansk Folkepartis idrætsordfører, Karin Nødgaard, Konservatives kulturordfører, Carina Christensen, eller Liberal Alliances kulturordfører, Simon Emil Ammitzbøll.