PRESSEMEDDELELSE: Kåring af Årets Kvindelige Håndboldspiller

HSF og GF-FORSIKRING kårer Årets Kvindelige Håndboldspiller ved kvindernes 1. DM-finale lørdag d. 7. maj.

Pressemeddelelse, 5/5-2005

Årets Kvindelige Håndboldspiller 2004/2005 kåres lørdag d. 7. maj i forbindelse med den første DM-finalekamp mellem Slagelse FH og Aalborg DH, der afvikles i Brøndbyhallen. Kåringen finder sted umiddelbart før kampstart kl. 16.15.

Det er Håndbold Spiller Foreningen, der i samarbejde med GF-FORSIKRING forestår spillernes egen kåring.

I første omgang har trupperne i Dame Ligaen, 1. divisionerne og de udlandsprofessionelle indstillet til nomineringen. Det har resulteret i følgende 5 nominerede:

  •      Gro Hammerseng, Ikast-Bording EH
  •      Cecilie Leganger, Slagelse FH
  •      Louise Mortensen, Aalborg DH
  •      Bojana Popovic, Slagelse FH
  •      Mette Sjøberg, Horsens HK

Derpå har spillerne fra Dame Ligaen, 1. divisionerne og de udlandsprofessionelle enkeltvis stemt på deres favorit.

Med venlig hilsen

Håndbold Spiller Foreningen og GF-FORSIKRING