PRESSEMEDDELELSE: Spillerne melder kollektivt tilbage til DHF

DHF har i dag sendt brev til samtlige spillere i bruttotruppen med henblik på en tilbagemelding omkring deres landsholdsdeltagelse.

Pressemeddelelse, 4/10-2005
DHF har i dag sendt brev til samtlige spillere i bruttotruppen, hvor spillerne skal tilbagemelde hvorvidt de ønsker at deltage i landsholdssammenhæng på de vilkår som DHF opstiller. DHF vil i dag modtage et svar på vegne af alle spillere, hvor det endnu engang vil blive fastslået, at spillerne deltager i landsholdsaktiviteterne, når der er indgået en aftale herom.
 
Josephine Touray udtaler:
 
"Der er ingen grund til, at DHF kontakter spillerne individuelt. Vi spillere står sammen om dette og derfor har vi valgt at svare DHF i samlet flok. Vi spiller, når vi har en kollektiv aftale."
 
Spillerrepræsentant Karen Brødsgaard udtaler:
 
"Vi er imødekommende overfor forhandlinger med DHF, forudsætningen er, at DHF viser forhandlingsvillighed på et fornuftigt og rimeligt niveau. Når der er en aftale, så spiller vi."
 
Yderligere kommentarer kan fås hos Karen Brødsgaard

Med venlig hilsen
Kvindelandsholdet