Årets Kvindelige Håndboldspiller 2010

Camilla Dalby, Randers HK blev her til aften kåret som Årets Kvindelige Håndboldspiller 2010 i forbindelse med kampen mellem Randers HK og Viborg HK i Elro Arena.

Pressemeddelelse, 16/3-2011

Håndbold Spiller Foreningen har i de sidste 14 år foretaget kåringen af Årets Kvindelige Håndboldspiller. 
Det er spillerne i Håndboldligaerne og gruppen af danske udlandsprofessionelle, der vælger Årets Kvindelige Håndboldspiller.  

Årets Kvindelige Håndboldspiller 2010 er: Camilla Dalby 

Kåringen blev overrakt af Håndbold Spiller Foreningens direktør, Michael Sahl Hansen.

Camilla Dalby har i 31 kampe scoret 216 mål og samtidig gjort en fremragende figur på landsholdet.

Camilla Dalby udtaler til Håndbold Spiller Foreningen om kåringen: "Prisen betyder rigtig meget for mig. Det er en stor ære at modtage så fin en pris, og være indgraveret på en pokal som rummer så mange store håndboldnavne gennem tiden. Jeg kan kun håbe på, og arbejde hårdt efter, at jeg selv får en karrieren som dem. Prisen er et kæmpe skulderklap fra ens kolleger. Det bekræfter mig i, at de ting som jeg dagligt træner er den rigtige vej, til at blive en bedre håndboldspiller."

Håndbold Spiller Foreningen ønsker Camilla et stort tillykke med kåringen!