
🎥 Besøg i Go’ Morgen Danmark
Mandag morgen var lidt anderledes end normalt – og lidt tidligere!
4. august 2025

Mandag morgen var lidt anderledes end normalt – og lidt tidligere! Direktør i Spillerforeningen Håndbold, Torben Vinther, deltog nemlig i et live-indslag i Go’ Morgen Danmark sammen med Mia Rej Frahm, Lars Vinther og Helle Rasmussen fra HØJ Elitehåndbold ApS.
Samtalen handlede om den nye barselsaftale, som danner rammen for både ligakvinder og ligaherrer i HØJ Elite. En vigtig aftale, der giver spillerne mere tryghed og balance mellem elitekarriere og familieliv.
I Spillerforeningen Håndbold arbejder vi for at skabe trygge og ansvarlige rammer for vores medlemmers liv – både som professionelle atleter og som mennesker med familier uden for banen.
Derfor glæder det os, at HØJ Elite nu har implementeret en barselsaftale, som gælder for både herre- og kvindespillere i klubben. Det er et konkret og vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt elitehåndboldmiljø, hvor familieliv og håndboldkarriere kan gå hånd i hånd.
Vi håber, at flere klubber ser værdien i at sikre en hverdag, der også tager højde for livet uden for banen – og følger efter.