Nyt håndbold-managerspil i luften

Håndboldligaernes nye hovedsponsor tv-udbyderen Boxer TV har udviklet et nyt håndbold-managerspil, som hedder Fan League. Spil med dit favorithold og dyst mod dine venner!

Pressemeddelelse, 6/3-2015

Håndbold Spiller Foreningen byder sammen med Boxer det nye spændende tiltag velkommen. Det er dejligt med en hovedsponsor, der aktivt gennem sit sponsorat bidrager til at gøre oplevelsen for de mange danske håndboldinteresserede bedre og sjovere. Håndbold Spiller Foreningen finder det endvidere kærkomment, at Boxer TV har udviklet et spil, der giver Fan League spillerne mulighed for at vælge deres respektive favorithold i både Boxer Herreligaen og Boxer Dameligaen. Vi håber spillet vil sætte ekstra fokus på både Herre – og Dame-ligaen.  

For at få budskabet bredt ud har vi brug for jeres opbakning. Vi håber, vi i fællesskab kan få så mange til at spille med som muligt, så vi sammen kan øge interessen for håndboldsporten i Danmark. I den forbindelse håber vi, at I vil være med til at promovere og støtte op omkring Fan League spillet. Vi opfordrer jeg derfor til at dele spillet på de sociale medier, således at spillet modtager maksimalt eksponering.

NB: Som aktiv håndboldspiller i Håndboldligaerne har I ikke mulighed for at vinde præmier, grundet DIF’s regler for uetisk adfærd. Vi kan dog kun appellere til, at I som spillere vil spille med og derigennem mindske afstanden mellem spiller og fan. 

Spillet kan downloades til iPhone via App Store (https://appsto.re/dk/mcm44.i) og til Android via Google Play (https://play.google.com/store/apps/details?id=com.fanleague). Søg på Fan League for at finde spillet! 

God fornøjelse!