HSF glæder sig over uddannede trænere

I dette efterår har 13 trænere bestået træneruddannelsen som EHF Master Coach. Håndbold Spiller Foreningen ønsker dem tillykke og hilser øget træneruddannelse velkommen.

Pressemeddelelse, 7/11-2013

Håndbold Spiller Foreningen er begejstret for flere trænere med uddannelse. Naturligvis har mange trænere haft en positiv effekt på spillet uden uddannelse, men i takt med at spillet bliver mere og mere professionaliseret og det fysiske og psykiske pres i spillet bliver større, er det nødvendigt at trænerne også forstår denne del af spillet. 

Bedre og mere uddannelse hjælper trænerne og dermed spillerne til at blive bedre til deres fag, hvilket er en central del af at udvikle og fremme europæisk elitehåndbold. Trænere, der har bedre indsigt i korrekt træning og korrekt dosering af træning, gør risikoen for skader mindre og dette giver bedre arbejds- og udviklingsvilkår for spillerne.

Håndbold Spiller Foreningen anerkender dog også, at trænere i deres job er under et stor pres og derfor også har brug for ordentlige arbejdsvilkår for at kunne præstere optimalt og tilbyder derfor trænerne medlemskab i Håndbold Spiller Foreningen. Derigennem kan de få rådgivning omkring kontaktforhold, så uenigheder og konflikter i forbindelse med deres ansættelse kan undgås eller løses. 

De 13 nyuddannede EHF Master Coaches er:
Patrick Westerholm, Team Esbjerg
Morten Henriksen, SønderjyskE
Allan Heine, Ringkøbing Hb.
Thomas Ørneborg, HC Leipzig
Flemming Dam Larsen, HC Odense/DHF
Morten Secher, Odder Håndbold
Jesper Johnsen, ISI - højskole
Thomas Høst, SK Aarhus
Ulrik Kirkely, DHF
Kenneth Andersson, Ystad
John Larsen, Ajax Kbh.
Sten Kaj Larsen, Skolerne i Oure
Keld Gregersen, Bjerringbro fH

Er du interesseret i at høre mere om trænermedlemskab, kan du kontakte Håndbold Spiller Foreningen på kontakt@haandboldspiller.dk eller ring på 33 12 11 28.