Få indflydelse på håndboldens fremtid

Gør brug af din stemme og giv os dine input til fremtidens håndboldregler.

Pressemeddelelse, 2/2-2015

Kære medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen.

Via vores arbejde i den internationale håndboldspillerforening EHPU, har HSF modtaget et dokument fra det Europæiske Håndboldforbund (EHF), som stammer fra et samarbejdsforum afholdt i Danmark af det Internationale Håndboldforbund (IHF). 

På IHFs samarbejdsforum, som er døbt "Future of Handball", har en række interessenter fra håndboldverdenen været samlet for at diskutere mulige regelændringer mv. 

Der har dog ikke deltaget nogen repræsentanter fra en af de vigtigste interessenter af dem alle, nemlig spillerne. I HSF mener vi, det er naturligt og yderst relevant at få jer spilleres syn på sagen, og de input som I måtte have om emnerne. 

I kan læse dokumentet her.

Send derfor jeres input til: kontakt@haandboldspiller.dk, senest torsdag den 5. februar kl. 12. HSF vil efterfølgende forsøge at samle sammen på de input vi modtager fra jer, og fremføre disse for EHF og bede dem bringe dem videre til IHF.