Invitation til inspirationsmøde i Elitesportens Karrierepartnere og Årets Fodboldfest

Kom og hør hvordan Mikael Trolle og Kasper Hvidt arbejder med begrebet ”Professionel Passion”.

16. november 2015

Job4player og Team Danmark ruster i samarbejde med Adecco elitesportsudøvere til skiftet fra sport til civil karriere. Vores brobygning til erhvervslivet via netværket Elitesportens Karrierepartnere spiller en væsentlig rolle i disse bestræbelser. Partnervirksomheder og elitesportsudøvere inviteres til det årlige inspirationsmøde, hvor temaet i år er “Professionel Passion”.

I år vil vi under ovenstående overskrift diskutere, hvilken betydning professionel passion har samt hvordan man kan arbejde med dette som spiller/ansat og som leder/træner. 

Mikael Trolle er sportsdirektør og headcoach for herrelandsholdet i Dansk Volleyball Forbund samt medstifter og partner i High Performance Institute og Kasper Hvidt, tidligere landsholdsspiller i håndbold og nuværende spiller i KIF Kolding København vil give kvalificerede indspark til debatten, som Christian Stadil fra Enso Consult vil styre os igennem. 

Sted: Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114 – 118, 2300 København S.

Tid: 8. december 2015, 15:00-17:30  

PROGRAM: Inspirationsmøde Elitesportens Karrierepartnere 
15:00 Velkomst og introduktion til dagens tema 
15:15 Kasper Hvidt, håndboldspiller i KIF Kolding København: 
 ”Passion – hvordan holdes flammen gående år efter år?
15:45 Debat med Kasper Hvidt
16:15 Pause 
16:30 Mikael Trolle, sportsdirektør og headcoach for herrelandsholdet i Dansk Volleyball Forbund: Teamets passion – hvordan ledes det?
17:00 Debat med Mikael Trolle
17:30 Afrunding 

Årets Fodboldfest 
Efter inspirationsmødet byder Spillerforeningen på lækker mad, kåringer og underholdning fra Lars Brygmann, når Årets Fodboldfest løber af stablen. 

18:00 Velkomst efterfulgt af spisning og underholdning 

Tilmelding
Alle medlemmer er velkomne til Inspirationsmødet. 
Til Årets Fodboldfest har vi ikke et ubegrænset antal billetter, så der er det "først til mølle" princippet, der gælder.

Vi håber at se jer og ser frem til at modtage jeres tilmelding på: kresten.blaesild@spillerforeningen.dk senest fredag den 27. november.