Danmark vinder Golden League

I den første af to opvarmningsturneringer frem mod EM i december besejrede Danmark de forsvarende verdensmestre fra Brasilien og de evige rivaler fra Norge, hvilket resulterede i, at de danske piger kunne få hængt guldmedaljerne om halsen.

Pressemeddelelse, 13/10-2014 

Selvom Golden League startede lidt usikkert med et nederlag til det fysiske franske landshold, kom de danske håndboldkvinder hurtigt tilbage på sporet med en flot sejr over de forsvarede verdensmestre fra Brasilien. Med en flot fightervilje viste de rødblusede, at de er et landshold, man skal have respekt for, hvilket også blev cementeret med en sejr over ærkerivalerne fra Norge. Dermed kunne Danmark fortjent modtage guldmedaljer og Golden League-pokalen søndag aften i NRGi Arena i Aarhus.

I truppen var flere unge og urutinerede kræfter, der i løbet af turneringen fik chancen for at vise deres værd, og samtidig viste de mere rutinerede kræfter en stor lyst til at spille og fighte for hinanden. Dermed tegner det godt for landsholdet frem mod EM-turneringen i Ungarn og Kroatien i december måned.

Håndbold Spiller Foreningen ønsker alle på og omkring holdet et stort tillykke med guldmedaljerne og glæder sig til at følge holdet til EM i december.

Resultater fra Golden League                                               

Danmark – Frankrig: 19-22

Danmark – Brasilien: 28-24

Danmark – Norge: 26-22