Mentaltræning gennem HSF

Gennem ny samarbejdsaftale kan du få hjælp til at optimere dig selv og din psyke, så du kan præstere bedre.

Pressemeddelelse, 15/4-2014

Vil du have den sidste kant, som skiller dig ud fra de andre når det virkelig gælder?
Vil du kunne få det bedste ud af dig selv og dine holdkammerater i pressede situationer?
Vil du kunne udnytte hvert eneste minut til træning optimalt?
Vil du have hjælp til at håndtere tanker om skader, klubskifte, spilletid eller kontraktforhold?

Hvis du kan svare ja til et af de spørgsmål, så kan SportsMentality hjælpe dig. Igennem personlige og fortrolige samtaler tager I udgangspunkt i den udfordring du står i, eller det du gerne vil forbedre og stiller skarpt på de steder du kan optimeres mentalt som håndboldspiller. De støtter dig og udfordrer dig gennem hele processen, og hjælper dig med at nå dine mål. 

Samtalerne finder sted enten hjemme ved dig, et sted i din klub hvor I kan sidde uforstyrret, i en klinik i Odense eller over Skype. Hver samtale varer 60 minutter og imellem de planlagte samtaler holdes kontakten ved lige over telefon efter behov. Der er tavshedspligt, og derfor vil alle oplysninger omkring indholdet i samtalerne blive holdt fortrolige.

Medlemsfordele
Som medlem af Håndbold Spiller Foreningen får du en gratis og uforpligtende afklarende samtale, som enten foregår ansigt til ansigt eller over Skype. Derudover får du hver samtale til 500,- eksklusiv eventuelle transportudgifter. Normalpris er 600,-.

Om SportsMentality
SportsMentality er specialiseret i psykologisk optimering af sportsfolk gennem deres længerevarende universitetsuddannelser, efteruddannelser og flere år med individuelle forløb med talenter og eliteatleter. De er repræsenterede i Team Danmarks netværk af eksterne konsulenter, i bestyrelsen i Dansk Idrætspsykologisk Forum og underviser ved Syddansk Universitet i Sportspsykologi. 

Du kan læse mere om SportsMentality HER eller kontakte dem direkte på Nicklas.sportsmentality@gmail.com eller telefon: 6160 9451. 

Har du spørgsmål angående Håndbold Spiller Foreningens samarbejde med SportsMentality, kan du kontakte os på kontakt@haandboldspiller.dk eller 33 12 11 28.