Primo Tours Ligaen All Star hold 2019/2020, Årets Mandlige Talent 2019/2020 og Årets Mandlige 1. divisionsspiller 2019/2020 kåret

Håndboldturneringerne for 2019/2020 er desværre lukket ned, men Håndbold Spiller Foreningens årlige kåringer er naturligvis gennemført. Her er overblikket over herrernes kåringer.

Under normale omstændigheder ville kåringerne til Primo Tours Ligaens All Star hold 2019/2020, Årets Mandlige Talent 2019/2020 og Årets Mandlige 1. divisionsspiller 2019/2020 være afviklet i forbindelse med en semifinale eller finalekamp i Primo Tours Ligaen, men det kan desværre ikke lade sig gøre grundet Corona pandemien.

Det er Håndbold Spiller Foreningen, der står bag kåringerne i samarbejde med Paul Mitchell hårprodukter, og det er spillerne fra Primo Tours Ligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle, der har stemt på deres favoritter.

Her er overblikket over kåringerne:

Primo Tours Ligaen All Star 2019/2020:

Venstre Fløj: Emil Jakobsen, GOG, 57 % af stemmerne

Venstre Back: Lasse Kjær Møller, GOG, 73 % af stemmerne

Playmaker: Janus Smarason, Aalborg Håndbold, 56 % af stemmerne

Højre back: Nikolaj Øris Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg, 55 % af stemmerne

Højre Fløj: Andreas Flodman, KIF Kolding, 51 % af stemmerne

Stregspiller: Magnus Saugstrup, Aalborg Håndbold, 73 % af stemmerne

Målvogter: Kristian Sæverås, Aalborg Håndbold, 64 % af stemmerne

Årets Mandlige 1. divisionsspiller 2019/2020:

Nikolaj Nørager, TMS Ringsted, 50 % af stemmerne.

Årets Mandlige Talent 2019/2020: 

Mathias Gidsel, GOG, 54 % af stemmerne