HTH HERRELIGA ALL-STARS 2021/2022

De 7 udvalgte, som spillerne fra HTH Herreligaen, 1. Division og de danske udlandsprofessionelle har valgt til All-Star holdet 2021/2022, har alle spillet en flot sæson – det bevidner de høje stemmeprocenter!

Håndbold Spiller Foreningens direktør Torben Vinther var til stede ved begge semifinaler i herrernes slutspil, hvor 6 ud af 7 All-Stars spillede kamp. Samtidig havde Oskar Vind taget turen til JYSK Arena i Silkeborg, for at modtage sin kåring samt gave fra Paul Mitchell Danmark.

Årets All-Star hold i HTH Herreligaen er

Venstre fløj: Jerry Tollbring, GOG – 68% af stemmerne
Venstre back: Simon Pytlick, GOG – 80% af stemmerne
Playmaker: Felix Claar, Aalborg Håndbold – 76% af stemmerne
Højre back: Jacob Lassen, Bjerringbro Silkeborg Håndbold – 51% af stemmerne
Højre fløj: Oskar Vind Rasmussen, TMS Ringsted – 36% af stemmerne
Stregspiller: Oscar Bergendahl, GOG – 66% af stemmerne
Målmand: Christoffer Bonde, Skjern Håndbold – 76% af stemmerne

Stort tillykke til alle 7 med kåringen!