HSF støtter EHF-tiltag for flere kvindelige ledere i håndbold

Der er adskillige kvindelige spillere i håndbold. Nu er tiden til fokus på at få flere kvinder i andre roller i spillet.

Nyhed, 1/11-2013

Håndbold er en af de sportsgrene, hvor både herre- og damesiden nyder stor opmærksomhed og popularitet blandt tilskuerne. Men alligevel dominerer mændene når det kommer til de andre roller i spillet som træner, dommer, delegeret eller leder.

I 2012 oprettede EHF Women’s Handball Board, der har til opgave at udvikle kvindehåndbolden og det er dette udvalg, der nu har taget initiativ til oprette ekstra pladser målrettet ved kurserne, der finder sted under EHF Methods Commission and Competence Academy & Network (CAN) i løbet af 2014/15.

Håndbold Spiller Foreningen hilser dette initiativ velkomment og opfordrer interesserede medlemmer til at søge, da der givetvis er et utal af potentielle trænere og ledere blandt kvinderne i dansk håndbold.

Tilmelding sker HER og løber indtil 7. november 2013.